Hvem deltog i borgersamlingen?
Borgersamlingen bestod af 37 borgere fra Rudersdal Kommune. De 37 borgere var repræsentativt udvalgt blandt alle, der bor i Rudersdal Kommune, og som havde tilmeldt sig lodtrækningen.
Deltagernes arbejde i borgersamlingen blev afsluttet den 28. april 2021, hvor de overrakte deres anbefalingerne til kommunalbestyrelsen.
Her på siden kan læse om borgersamlingen og det at være deltager.
-
Hvordan forløb lodtrækningen?
De tilmeldingsfristen udløb, blev der trukket lod om de 37 pladser, der er i borgersamlingen af en ekstern samarbejdspartner, Analyse & Tal.
Inden lodtrækningen er de tilmeldte blevet sorteret efter fire kriterier, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Kriterierne er køn, alder, uddannelsesniveau og geografi.
Det er blevet gjort for at sikre en mangfoldig og repræsentativ borgersamling med et bredt udvalg af borgere, der repræsenterer så mange forskellige interesser som muligt. Det giver flere forskellige perspektiver i anbefalingerne til det fremadrettede arbejde med at omsætte FN's verdensmål til lokale og bæredygtige initiativer.
-
Hvornår afholdtes borgersamlingen?
Møderne i borgersamlingen blev afholdt:
- Lørdag den 31. oktober 2020 kl. 10-16
- Lørdag den 21. november 2020 kl. 10-16
- Tirsdag den 8. december 2020 kl. 17-20 (offentligt møde om arbejdet i borgersamlingen)
- Lørdag den 9. januar 2021 kl. 10-13
- Lørdag den 30. januar 2021 kl. 10-13
- Lørdag den 6. marts 2021 kl. 10-16
- Lørdag den 10. april 2021 kl. 10-16
Her kan du læse mere om møderne
-
Hvem er en del af borgersamlingen?
Borgersamlingen i Rudersdal bestod af borgere, der har folkeregisteradresse i Rudersdal Kommune og er fyldt 16 år.
-
Hvad kræver det af deltagerne?
De 7 møder
Deltagerne i borgersamlingen deltog i 7 møder i perioden fra oktober 2020 til april 2021 - seks lørdagsmøder og et offentligt borgermøde.
Grundet corona blev nogle af møderne digitale for at overholde myndighedernes gældende retningslinjer, så alle kunne deltage trygt i borgersamlingen.
Se datoerne for møderne her
Deltagerne lærer om verdensmålene
Deltagerne behøvede ikke at have viden om verdensmålene for at være medlem af borgersamlingen.
På møderne blev alle deltagerne klædt på med viden, om det emne, de skulle drøfte, fra en række eksperter og videnspersoner.
Forud for møderne modtog deltagerne materialer, hvor de kunne læse om den problemstilling, de skulle arbejde med på selve møderne.
-
Hvad får deltagerne indflydelse på?
Deltagerne i borgersamlingen arbejdede med at svare på og komme med anbefalinger til kommunalbestyrelsen ud fra spørgsmålet:
”Hvordan skal livet i Rudersdal se ud i en bæredygtig fremtid, hvor vi sammen realiserer verdensmålene?”
Derudover skulle medlemmerne af borgersamlingen også medvirke til at prioritere verdensmålene og udpege, hvilke mål som er særligt relevante at arbejde med.
-
Forberedelse til arbejdet
Alle deltagere i borgersamlingen modtog et kompendium, der klædte dem på til arbejdet i borgersamlingen. Heri forklares blandt andet, hvad en borgersamling er, hvad kommunen allerede gør i forhold til bæredygtighed og FN's Verdensmål introduceres.
Du kan downloade kompendiet:
Læs invitationsbrevet fra borgmesteren her:
invitationsbrev_fra_borgmesteren.pdf